Sikkerhed for levering
På markedet for vedvarende energi er finansiering i stigende grad en kritisk faktor. Projekter indebærer ofte store risici, og lokale banker forlanger en vis grad af sikkerhed.
Vores stærke finansielle forbindelser har været en afgørende støtte i forhold til sikkert at realisere projekter rundt om i verden. Som dansk selskab har Aalborg CSP den fordel at kunne arrangere lånegaranti gennem et dansk statsejet eksportkreditagentur. Agenturet forsikrer bankerne mod potentielle finansielle og politiske risici – på den måde sikres lånet og dermed leveringen af grønne energiteknologier, uden forhindringer.
I kraft af vores globale netværk, bestående af forskellige fonde og myndigheder, har vi etableret en stærk vidensbank, som understøtter realiseringen af vores projekter. Vores omfattende erfaring med relevante fonde, ansøgningsprocedurer og påkrævede dokumentationer giver vores kunder en stor fordel og baner vejen for, at de kan gå en grønnere vej.