Velintegrerede netværkslagre muliggør opsamling og effektiv udnyttelse af overskudsenergi fra vedvarende energikilder og industri samt levering af stabil og omkostningseffektiv køling og varme on-demand.

Aalborg CSP tilbyder totalleverancer af skræddersyede netværkslagerløsninger. Vi tilbyder ligeledes leverance og installation af del-komponenter så som lågløsninger

Hvordan virker det?

Et damvarmelager er et stort lukket vandreservoir anvendt til lagring af overskydende termisk energi fra solvarmeanlæg, industrielle processer, vindmøller og PV-paneler. Lageret gør det muligt at afkoble forbrug og produktion således produktion og opsamling af køl og varme kan optimeres samtidig med at grund- og spidslast dækkes af stabil og fleksibel afladning af lageret.

Fordele

  • Lagring af vedvarende- og overskudsenergi
  • Omkostningseffektiv teknologi
  • Øget effektivitet og fleksibilitet
  • Energi on-demand og spidslastsdækning
  • Skalerbar teknologi
  • Gode integrationsmuligheder
  • Kan bruges som både varme- og kølelager
  • Understøtter sektorkobling og elektrificering

On-demand grøn energi med intelligent lagerintegration

Integrerede energisystemer som anvender netværkslagre i samspil med vedvarende energianlæg, er en vigtig brik i fremtidens grønne energisystem. Et netværkslager er ideelt i samspil bl.a. varmepumper og elkedler samt solvarme-, PV-, biomasse- biogas- og power-to-x-anlæg.

Lagerteknologien forbindes ofte med sæsonlagre, men rentabiliteten og værdien er langt højere som time-, dags- og ugelagre til spidslastsudjævninger.

Et integreret energisystem bestående af et netværkslager kombineret med et eller flere vedvarende energianlæg, kan forsyne eks. et fjernvarmenet med energi on-demand. Lageret skaber en tidsmæssig forbindelse mellem varmeudbuddet og efterspørgslen. Lagerets fleksibilitet muliggør ligeledes konstant brug af den mest omkostningseffektive varmekilde.

VIL DU VIDE MERE? :

Lasse Lykkegaard
Salgs- og projektingeniør
Fjernvarme- og industrielle energiløsninger
Solvarme, varmepumper, damvarmelager
Telefon: +45 22 19 96 63
E-mail: lly@aalborgcsp.com