Med Dubais klare ambition om at blive verdens mest bæredygtige by inden 2050 baner De Forenede Arabiske Emirater vejen for at blive førende indenfor bæredygtig levevis. For at lære af markeder med aktiviteter i verdensklasse indenfor bæredygtighed er en delegation af førende danske virksomheder i øjeblikket på besøg i landet. Under besøget vil Aalborg CSP - med udgangspunkt i deres ekspertise indenfor solenergi - præsentere en dokumenteret løsning overfor landet, som har vand -, fødevare- og energisikkerhed på dagsordenen.

Målet med besøget er at fremhæve og dele dansk ekspertise, regler og forskrifter med førende entreprenører og interessenter i De Forenede Arabiske Emirater. Bæredygtighedsspecialister så som Danfoss, Grundfos, Rambøll og Aalborg CSP vil sammen med Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og den danske ambassadør i De Forenede Arabiske Emirater, Merete Juhl, under besøget i perioden d. 19.-21. februar, udveksle viden på områder så som bæredygtighed, spildevand, moderniseringsordninger og affaldshåndtering.

Grundet Aalborg CSPs igangværende dialog med Mellemøsten og Nordafrika og med tanke på Dubais ”Clean Energy” strategi, som indebærer at 75 % af Dubais energi skal være vedvarende, er Aalborg CSP udvalgt blandt de topvirksomheder, hvis løsninger matcher landets ambition. Som førende specialist inden for koncentreret solenergi (CSP) og energilagringsteknologi vil Aalborg CSP dele best practices fra virksomhedens globale projektportefølje med særlig vægt på bæredygtige løsninger, der løser globale udfordringer inden for fødevare-, vand- og energisikkerhed. Et vidnesbyrd herpå er et ørken-landbrug, som på basis af sollys og havvand producerer 17.000 tons tomater om året i den australske ørken.

Vores projekt i Sydaustralien er et eksempel på, hvordan et solenergisystem kan imødekomme energi-, vand-, og fødevareudfordringer i nogle af verdens mest udfordrede områder. Da både saltvand og sollys er let tilgængelige i de Forenede Arabiske Emirater er der grundlag for solenergianlæg af denne slags i landet. Hvad end der er tale om termisk energilagring eller solenergi-teknologi designet til at understøtte fødevareproduktion, påviser vores tekniske ekspertise potentialet ved vedvarende og hybrid energi til forskelligartede anvendelsesmuligheder"- udtaler Peter Badstue Jensen, Divisionsdirektør hos Aalborg CSP.

 

Pressekontakt:

Jelica Matoricz
Marketing- og kommunikationschef
Tlf.: 52 73 37 96
E-mail: jem@aalborgcsp.com

Om Aalborg CSP A/S

Aalborg CSP er førende inden for udvikling og levering af vedvarende energiløsninger, med henblik på at forandre produktionen af energi. Vi designer og leverer grønne løsninger og integrerede energisystemer, med henblik på at sænke energipriserne for industri og kraftværker rundt om i verden. Vi har således opnået omfattende erfaring, fra nogle af verdens mest effektive CSP projekter (Concentrated Solar Power).

I Denmark udvikler og leverer Aalborg CSP kundetilpassede solvarme-løsninger med CSP-solfangere, plane solfangere, kombinationsanlæg, varmelagre og komplette rørsystemer, således solen kan høstes på den mest effektive måde, og derved hjælpe med til at reducere prisen på fjernvarme.

I Aalborg CSP har vi stor fokus på forskning og udvikling, og vi samarbejder derfor med adskillige videns baserede virksomheder og institutioner for fortsat at udvikle innovative og bæredygtige teknologier. Dette bevirker, at vores tekniske design er baseret på et værdiskabende koncept, der sikrer vore kunder kvalitets løsninger, som er drifts og kosteffektive og samtidigt bidrager til en grønnere fremtid.

Med hovedkontor i Aalborg, og salgs- & servicekontorer i Spanien, Australien og Indonesien, har Aalborg CSP realiseret mere end 1.700 MW omkostningseffektive grønne energiløsninger til en lang række industrier verden over. Det svarer til effekten af 2.400.000m2 plane solfangere.

For mere information besøg: www.aalborgcsp.com eller følg os på LinkedIn, Twitter, Youtube Youku og Facebook.