Fjernvarmeprisen uddeles hvert år som en del af Dansk Fjernvarmes Landsmøde. Prisen går til et fjernvarmeselskab, virksomhed, organisation eller en person, som har gjort og gør en særlig indsats for den danske fjernvarmeindustri.
Systemet i Brønderslev er det første kraftvarmeanlæg i verden, der kombinerer koncentreret solenergi (CSP) med en biomassekedel som, samlet og via en avanceret organic rankine cycle (ORC), omsætter energien til både el og fjernvarme.
Konceptet om at kombinere flere energiteknologier med henblik på at producere både el og fjervarme har placeret Brønderslev Forsyning blandt pionererne inden for innovativ fjernvarme. Den innovative teknologi sikrer Brønderslev Forsyning en rekordhøj effektivitet, lavere energipriser og en langtidssikret og ren energiløsning, hvor man ikke længere er afhængig af de skiftende priser på traditionelle brændstoffer.
Aalborg CSP er glade for at være en del af dette revolutionerende vedvarende energi eventyr, hvilket er endnu et eksempel på, hvordan innovative danske teknologier sætter nye standarder indenfor bæredygtig energiproduktion - lokalt såvel som globalt.
For at læse mere om projektet, klik her.