Aalborg CSP styrker sit team ved ansættelsen af to nye talenter til virksomhedens hovedkontor i Aalborg.

Aalborg CSP styrker sit team ved ansættelsen af to nye talenter til virksomhedens hovedkontor i Aalborg. Ansættelsen af Asbjørn Dancker-Jensen og Jelica Matoricz kommer som en forlængelse af deres deltagelse i Aalborg CSP's uddannelsessamarbejde som er lavet for at tiltrække danske og internationale studerende til virksomheden.

Aalborg CSP's uddannelsessamarbejde er lavet med henblik på at understøtte virksomhedens langsigtede vækstplan. Som verdensleder indenfor CSP (concentrated solar power) kedelsystemer og teknologier, danner viden grundlag for Aalborg CSP's ingeniør- og forretningsaktiviteter. For at holde sig på forkant, som teknologiudvikler og leverandør til CSP-industrien, rekrutterer Aalborg CSP løbende studerende fra forskellige uddannelser for at tilføje friske og innovative tankegange til virksomhedens veletablerede praksis.

Som Aalborg CSP's kerneværdi, er samarbejde grundlaget for at hjælpe de studerende med at realisere deres potentialer ved at støtte dem i omsætningen af deres teoretiske viden til praksis. Samtidig giver nye ideer virksomheden mulighed for at optimere tekniske løsninger og forretningsprocesser. Der er mange muligheder for de danske og internationale kandidater: Ingeniør-, business-, marketing-, IT-, produktions- og industristuderende kan ansøge om en 3-6 måneders praktikplads ved virksomhedens hovedkontor i Aalborg. Derudover tilbyder Aalborg CSP studerende projektsamarbejde samt mulighed for at skrive deres afsluttende speciale sammen med virksomheden. Et godt samarbejde kan føre til jobmuligheder ved Aalborg CSP, og indsigt i og kendskab til virksomheden gør det muligt for den studerende at være mere eller mindre selvkørende når de påbegynder deres fuldtidsansættelse.

Indenfor de seneste par år har bachelor- og kandidatstuderende, som har været under Aalborg CSP's uddannelsessamarbejde, startet deres karriere indenfor termisk ingeniørarbejde og salg og forretningsudvikling ved Aalborg CSP. Nu er endnu to talenter blevet fuldtidsansat af Aalborg CSP.

Asbjørn Dancker-Jensen (25) har netop afsluttet sin uddannelse på UCN (University College Nordjylland) som produktionsteknolog. Han startede ved Aalborg CSP for fem måneder siden som praktikant og afsluttede sin afsluttende opgave i samarbejde med virksomheden. Fra 1. august, starter Asbjørn som en del af projektingeniørteamet, og skal arbejde med materiale- og leverandørudvælgelse, kvalitetskontrol og teknisk tegning. Asbjørn har en bred viden samt praktisk erfaring med at arbejde med forskellige materialer, idet han tidligere har arbejdet fem år som smed.

Jelica Matoricz (30), international studerende fra Ungarn, har netop afsluttet sin kandidat i international marketing ved Aalborg Universitet. Hun startede som praktikant ved Aalborg CSP for 10 måneder siden, hvilket førte til et specialesamarbejde sideløbende med et deltidsjob. Fra 1. juli, fortsætter Jelica sin karriere ved Aalborg CSP, hvor hun vil arbejde med virksomhedens internationale marketingsaktiviteter. Før Jelica startede ved Aalborg CSP og påbegyndte sine studier i Danmark, arbejdede hun ca. 5 år for et førende marketings-, kommunikations-og PR-bureau i Ungarn.

 "Vi ved at studerende som ønsker at gøre en forskel i verden er særdeles motiveret for at arbejde med grøn energi. Aalborg CSP tilbyder dem at arbejde med en verdenskendt og spændende vedvarende teknologi i en voksende industri, hvilket gør det muligt for dem at udfordre sig selv og udvikle sig hurtigt både på et professionelt og personligt plan",siger Peter Kvist, HR-chef ved Aalborg CSP.

Den langsigtede rekrutteringsstrategi er godt illustreret ved det faktum at nogle ansatte har arbejdet for Aalborg CSP siden firmaets opstart for næsten 30 år siden.

Læs mere om Aalborg CSP's uddannelsessamarbejde på vores hjemmeside

 

Pressekontakt:

Jelica Matoricz 
Marketing & Communications Manager 
Telefon: +45 88 16 88 47 
E-mail: jem@aalborgcsp.com